Kategoriarkiv: Tilbehør

Mandelsmør

mandler

Mandelsmør er god  til bagning, brød eller pandekager.

1 lille glas Forberedelsestid: 15 min

200 g mandler

Rist på en varm pande mandlerne i et par minutter eller til de begynder at tage farve. Hæld mandlerne i en blender og blend dem. Først bliver mandlerne hakkede, så bliver de til mel, så begynder de at klumpe lidt og til sidst bliver mandlerne til mandelsmør. Blend indtil massen er flydende og cremet. Det tager cirka 10 minutter. Hæld mandelsmørret på glas og opbevar dem i køleskabet.

Kålsalat med frugt*

097

4 personer

150g mandler

½ spidskål

1 citroner, saften herfra

2-4 spsk. flydende honning

4 kiwier

250g friske blåbær

Frisk mynte

Rist mandlerne på en tør, varm pande i 5-6 minutter eller til de er sprøde. Tag dem af panden, lad dem afkøle og hak dem groft. Snit kålen helt fint, læg den i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå i nogle minutter. Rør citronsaft med honning. Skør skrællen af kiwierne, og skær dem i skiver. Vend kålen med citrondressingen, og anret salaten med kiwi, blåbær og mandler. Servér.

 

Grøn powersalat*

098

En skøn salat til en vegetarisk aften.

4 personer

1 bakke babyspinat

Kødet af to avokadoer i både

Fileter af 2 røde grape

En håndfuld ærteskud

1 dl granatæblekerner

25g ristede mandler

2 skiver ristet og saltet stykker rugbrød

Dressing:

2 tsk. sesamolie

1-2 tsk. reven ingefær

Saft fra grapefrugterne

Salt og friskkværnet peber

2 tsk. flydende honning

Rugbrødscroutoner:

Riv rugbrødet i mindre stykker og vend med olie og salt. Beklæd en bageplade med bagepapir og rist rugbrødet i ovnen under grill. Pas på det ikke brænder på!

Bland alle ingredienserne til salaten. Rør dressingen sammen, og smag til med salt, peber og honning. Dryp dressingen over salaten og drys med rugbrødscroutoner.

 

 

 

 

Bagte rodfrugter*

bagte rodfrugter

4 personer

500g rodfrugter (gulerødder, rødbeder, persillerødder m.m.)

Olivenolie

Frisk timian

Salt og peber

Skær rodfrugter i “pommes frites” og vend med olie, salt og peber. Beklæd en bageplade med bagepapir og spred rodfrugterne ud  og drys med timiankviste. Bag i ovnen ved 200 grader i cirka ½ time og servér.

 

Tomatsalat med mozzarella

Tomatsalat

4 personer

10 tomater

2 store mozzarella kugler (gerne af bøffelmælk)

1 rødløg

Frisk basilikum

Olivenolie

Dijon sennep

Rødvinseddike

Skær tomater og mozzarella i skiver og læg dem skiftevis på et fad. Skær rødløg i tynde ringe og fordel på salaten. Fordel basilikumbladene på salaten.

Dressing:

Put 1 spsk. Dijon sennep i en skål og bland med en spsk. rødvinseddike. Herefter spædes op med olivenolie under konstant omrøring indtil man har den rette mængde dressing. Hæld dressingen over salaten.

Kartoffelsalat

ingredienser

4 personer

800 g små, nye, vaskede kartofler

1 bdt. snittede forårsløg

1 økologisk citron

2-3 spsk. olivenolie

1 lille håndfuld citrontimian

Salt og peber

2 dl. græsk yoghurt 10 %

100 g friske spinatblade

Skær kartoflerne midtover og snit løgene. Skær citronen i tynde skiver, og del dem i kvarte. Bland det hele med olie, timian, salt og peber. Fordel det på et par store stykker dobbelt stanniol og luk pakkerne. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter. Åbn forsigtigt pakkerne og mærk om kartoflerne er møre. Skyl og hak spinaten fint. Rør den i yoghurten og vend de lune kartofler i. Smag salaten til med salt og peber.

 

Græske kartofler

Græske

4 personer

4 bagekartofler

Lidt olivenolie

2 fed hakkede hvidløg

Salt

1 rød peberfrugt i både

150 g feta

1/2 bdt. bredbladet persille

Skrub kartoflerne og skær dem i både, og vend med olie, hvidløg og salt. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade og steg dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 20 minutter. Kom peberfrugten ved og lad det hele stege yderligere 10-15 minutter, eller til kartoflerne er møre. Vend de varme grøntsager med smuldret feta  og hakket persille og server.

Tyrkiske frikadeller

 Tyrkiske

4 personer

400g hakket kalv-/flæsk

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. røget paprika

1-2 fed presset hvidløg

1/4 dl hakket mynte

Salt og peber

 

Rør kødet med spidskommen, paprika, hvidløg, mynte, salt og peber. Form farsen til 24 små frikadeller, og læg dem på en bageplade og steg dem i ovnen ca. 10 minutter ved 225o varmluft. Sæt frikadellerne på spyd inden servering.

 

Tomatsalat med brombær

Fyldt

4 personer

400g blommetomater

60g bladselleri

2 avokadoer

1 håndfuld frisk persille

4 spsk. olivenolie

2 spsk. hvidvinseddike

Salt og peber

3 spsk. grøn pesto

60g valnødder

1 håndfuld brombær

Del tomaterne og snit bladselleri. Hak avokadoer i tern og persillen groft. Bland det hele sammen. Rør olie, eddike, salt og peber til en dressing og kom det over salaten. Pynt salaten med pesto, valnødder og brombær.

Tomatmarineret pastasalat

tomat

4 personer

250g glutenfri pasta

1 tsk. hjemmelavet rød pesto

1 spsk. hvid balsamico

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

1 knivspids sukker

250g cherrytomater

1 gul peberfrugt

2 stk. toppe fra forårsløg (kun det grønne)

1 stor håndfuld rucolasalat

75g sorte oliven

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og skyl godt i koldt vand. Rør dressing af pesto, balsamico og olivenolie, smagt til med salt, peber og en knivspids sukker. Vend pastaen i dressingen og lad den trække mens grøntsagerne snittes. Skyl tomater, peberfrugt, forårsløg og rucolasalat. Halvér tomaterne, skær peberfrugten i tern og skær forårsløg i tynde ringe. Bland grøntsagerne og oliven i salaten og top med rucolasalat.