Lakridsis med lakrids tuiles

Lakridsis

Ca. 1 liter is

4 økologiske æggeblommer

125 g sukker

3 tsk. raw-lakridspulver(Urtekram)

1/2 l piskefløde

2 spsk. lakridssirup(Urtekram)

1 liters rugbrødsform

Lakrids tuiles:

ca. 10 stk.

50 g flormelis

50 g blødt smør

50 g hvedemel

Ca. 1 bæger pasteuriserede æggehvider

Pynt:

Lakridspulver

Pisk æggeblommerne med sukker til en luftig masse. Vend lakridspulver i. Pisk fløden stiv, og vend den i æggeblommerne. Hæld isen i formen, og kom den i fryseren. Rør i isen med en dejskraber hvert 20. minut, til den begynder at sætte sig. Kom lakridssirup i, sidste gang du vender isen. Frys den færdig i minimum 4 timer.

Rør flormelis med det bløde smør. Tilsæt hvedemelet og vend forsigtigt æggehviden i lidt efter lidt, til dejen er glat og lidt tyk. Smør dejen ud i helt tynde cirkler på bagepapir med en paletkniv. Drys med lakridspulver. Bag kagerne midt i ovnen ved 165 grader i 2-4 minutter. Tag de bagte kager forsigtigt ud og rul dem over en kagerulle. Afkøl helt og servér dem til isen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *