Chokorug

Chokorug

24 stk.

 Fordej:

3 dl. koldt vand

10g gær

300g rugmel

 Dej:

150g afskårne, knækkede rugkerner

100g hørfrø

50g solsikkekerner

5 dl. kogende vand

15g groft salt

1 spsk. maltsirup eller mørk sirup

1 spsk. kakaopulver

100g mørk chokolade

300g hvedemel

50g hakkede hasselnøddekerner

Første dag: Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri. Rør rugmel i væsken og lad dejen stå tildækket ved stuetemperatur i mindst 10 timer.

Næste dag: Kom rugkerner, hørfrø og solsikkekerner i en skål. Hæld kogende vand over og lad det stå i cirka 1 time. Hæld fordejen i en stor skål sammen med de udblødte kerner, salt, maltsirup og kakaopulver. Hak chokoladen groft og rør den i dejen. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, mens dejen æltes. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i cirka 2 timer. Hak hasselnøddekernerne. Dup en stor spiseske i en skål koldt vand. Form dejen skødesløst til boller ved hjælp af skeen og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Lad brødene efterhæve i cirka 30 minutter. Drys bollerne med de hakkede hasselnødder og bag dem ved 250o i cirka 20 minutter. Afkøl dem på en bagerist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *