Christels Univers

 

 


 

 
 
Asiatisk salat (God til fisk og skaldyr)
 
1/4 spidskål i tynde strimler
2 gulerødder i tynde stave
½ rød peberfrugt i tynde stave
1 håndfuld sukkerærter i tynde stave
1 lille håndfuld saltede peanuts
Lidt chilisauce
 
Alle ingredienser blandes og der dryppes med sød chilisauce.
 
 
 
 
Bagte tomater (God til fisk, fjerkræ og bøffer)
 
4 personer
6 store tomater
3 fed hvidløg
1 håndfuld hakket persille
Lidt rasp
Olivenolie
 
Vask og del tomaterne i to og læg dem i et ovnfast fad. Bland olie, presset hvidløg og hakket persille i en skål og fordel blandingen på tomaterne. Krydr med salt og peber og drys lidt rasp på hver. Bag tomaterne i ovnen ved 200o indtil skallen begynder at løsne sig fra selve tomaten.
 
 
 
 
 
Fetasalat (god til fjerkræ, fisk og bøffer)
 
 4 personer
2 små hjertesalater
1 bk. blåbær
3-4 skiver toastbrød
olivenolie
flagesalt
75g god feta eller gedeost
dild-, persille- og purløgskviste
25g valnøddekerner
1 spsk. honning
 
Dressing:
1 spsk. hindbæreddike
1 spsk. olivenolie
1 spsk. honning
lidt salt og peber
 
Skær skorperne af toastbrødet og skær brødet i tern. Hæld olivenolie i en skål med flagesalt og vend brødternene i. Læg dem på en bagerist med bagepapir og rist under grill indtil de er gyldne og sprøde.
Pluk salaten og bland med bær, croutoner, ostestykker og urter. Del valnøddekenerne i halve. Varm honningen i panden og vend valnødderne heri og rist dem gyldne under omrøring. Lad nødderne afkøle og bland dem i salaten. Rør dressingen sammen og bland den i salaten og server.
 
 
Frisk salat
 
4 personer
400g tomater i tern uden kerner
1 agurk i tern
2 hakkede røde chilifrugter uden kerner
2 røde peberfrugter i tern
2 milde små løg(bananskalotte) i tern
Kerner fra 1 granatæble
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk olivenolie
 
Vend alle grøntsagsternene i en marinade af eddike, olivenolie, salt og peber.
 
 
 
Grov mos (god til kød)
 
600g skrællede kartofler
300g skrællede persillerødder
1-2 spsk olivenolie
½-1 spsk honey dijonsennep
1 håndfuld hakket persille
 
Kartofler og persillerødder skæres i mindre stykker og koges møre i vand (ingen salt). Hæld vandet fra og mos med en gaffel. Rør olie, sennep og hakket persille i, og smag til med salt og peber.
 
 
 
 
 

Himmelsk råkost (god til fisk og kylling)

6-8 groftrevede gulerødder
1 groftrevet squash
2 revede æbler
1 spsk. letristede sesamfrø
80g tørrede hakkede abrikoser
4 spsk olie (gerne valnøddeolie)
Saften af en citron
En håndfuld persille

Bland alle ingredienser og du har en fantastisk råkost.

 

 

 

Kartoffelfad med mandeldressing(god til fisk og kylling)

 

1kg nye kartofler

500g cherrytomater

3 spsk olivenolie

saft af 1 citron

2 fed hvidløg

10 smuttede mandler

½ bdt persille

1 tsk salt

Peber

1 bdt forårsløg

 

Tænd ovnen på 225o. Skur kartoflerne og halvér dem. Halvér tomaterne og læg dem skiftevis i et fad, smurt med olie. Blend olivenolie, citronsaft, hvidløg, mandler, persille, salt og peber til en ensartet masse og fordel denne over kartofler og tomater. Dæk fadet med staniol og bag i ovnen i 40 min. Snit forårsløg og drys over.

 

 

 

Kokossalat (God til kylling)

 

1 kokosnød

2 røde peberfrugter i tern

1 bdt forårsløg i tynde skiver

1 æble i tern

4 bakker brøndkarse

 

Dressing

Saft af 2 limefrugter

6 spsk olivenolie

Havsalt og peber

 

Flæk kokosnødden med en hammer og et viskestykke og riv stykkerne på den grove side af rivejernet. Bland den revne kokos med æble, peberfrugt og forårsløg og kog dressing over. Kom grofthakket brøndkarse over og servér.

 

 

 

Kålsalat med blåbær (God til kylling)

4 personer

1/2 blomkålshoved

1/2 buket broccoli

1 stor håndfuld græskarkerner

2 tsk. olie

salt

125g friske blåbær

 

Dressing

2 spsk. let mayonaise

1 fed hvidløg

1 nip sukker

citronsaft

salt og peber

 

Rist græskarkerner i lidt olie på panden og afdryp på køkkenrulle. Hak blomkål og broccoli meget fint. Bland med dressingen og drys med blåbær. Server.

 

 

Pommes frites

 

4 personer

1ps bagekartofler

olivenolie

Flagesalt

 

Skræl kartoflerne og skær dem i grove stænger. Bred dem ud på en bageplade, beklædt med bagepapir. Dryp olivenolie hen over, dog ikke for meget og drys med salt. Bag pommes frites midt i ovnen ved 200o i ca. 30 minutter eller til de er gyldne og bløde indeni.

 

 

Ristet grønt (god til grillet kød)

1 bk. markchampignon

1 stor bk. små cherrytomater eller blommetomater

1 lille bk. friske små kartofler

1 lille bdt. frisk basilikum

1 spsk. olivenolie

3-4 fed hvidløg

 

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kom olie på panden og rist kartoflerne. Skær imens champignonerne i skiver og tomaterne i halve. Når kartoflerne er gennemstegte, skubbes de ud til siden og hvidløg presses på panden. Tomater og champignon vendes i hvidløg på pande og blandes med kartoflerne. Krydr med salt og tilsæt tilsidst basilikumbladene.

 

 

 

Sommersalat med nye kartofler (God til grillet kød)

 

4 personer

600g kogte, skrabede nye kartofler

1 bdt. grønne asparges

125g radiser i tynde skiver

100g feta

1 bdt. brøndkarse

4 spsk. rapsolie

Saft af ½ citron

1 tsk. rosa peber

Havsalt

 

Skær kartofler i tern og kom dem i en skål. Knæk den hårde del af bunden af de grønne asparges og skær dem på skrå i mindre stykker. Steg asparges stykkerne i lidt olie på panden i et par minutter og vend dem med kartoflerne. Kom radiser i salaten og smuldr feta over. Hak brøndkarsen groft og vend med salaten. Rør olie, citronsaft, salt og rosa peber sammen. Vend dressingen med salaten og servér.

 

 


Sommersalat med vandmelon (god til kylling)

1/4 vandmelon uden kerner
1 pk. babysalatblade
blokfeta
ristede græskarkerner
1 håndfuld hakkede mynteblade

Alle ingredienser blandes sammen og sprøjtes med en smule citron.
 
 
Spinatsalat (God til kylling)
 
1½ dl græskarkerner
150-200g friske spinatblade
2 modne avokadoer
2 små rødløg i ringe
1 bdt brøndkarse
 
Dressing
1 spsk. olivenolie
1 spsk. græskarkerneolie eller valnøddeolie
½ spsk. soja
1 lille fed presset hvidløg
Saft og skal fra 1 limefrugt
Salt og peber
 
Rist græskarkernerne i lidt olie og salt til de "popper". Læg dem til tørring på køkkenrulle. Skyl og slyng spinaten og skær avokadoerne i tern og dryp med citronsaft. Pisk dressingen sammen og smag til med limesaft- og skal. Bland alle dele til salaten og dryp dressing over og drys med brøndkarse.
 
 

 

 

Sprød salat (God til rejer eller hummer)

 

4 personer

1 æble eller mango

1 avokado

1 rød peberfrugt

1 bdt. radiser

1 bdt. forårsløg

 

Æble eller mango og avokado skæres i tynde skiver. Peberfrugt strimles tyndt og radiser skæres i tynde skiver. Hak forårsløg og drys på salaten.

Lyonaisedressing laves til.

 

 

 

Sprød forårssalat

 

4 personer

1 håndfuld frisk persille

200g forskellig farvede tomater

75g sukkerærter

2 avokadoer

½ bakke rocula

1 håndfuld rødbedespirer eller lucernespirer

20g mandler

50g hindbær

 

Dressing

2 spsk. hvidvinseddike

3 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

Salt og peber

Lidt flydende honning

 

Hak persille fint og del tomater i halve. Snit sukkerærterne og skær avokado i tern. Bland rocula, spirer, persille, tomat, sukkerærter og avokado til en salat. Bland ingredienserne til dressing og smag til med honning. Pynt salaten med mandler og hindbær.

 

 

 

Tomatmarineret pastasalat

 

4 personer

250g glutenfri pasta

1 tsk. hjemmelavet rød pesto

1 spsk. hvid balsamico

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

1 knivspids sukker

250g cherrytomater

1 gul peberfrugt

2 stk. toppe fra forårsløg (kun det grønne)

1 stor håndfuld rucolasalat

75g sorte oliven

 

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og skyl godt i koldt vand. Rør dressing af pesto, balsamico og olivenolie, smagt til med salt, peber og en knivspids sukker. Vend pastaen i dressingen og lad den trække mens grøntsagerne snittes. Skyl tomater, peberfrugt, forårsløg og rucolasalat. Halvér tomaterne, skær peberfrugten i tern og skær forårsløg i tynde ringe. Bland grøntsagerne og oliven i salaten og top med rucolasalat.

 

 

 

 

Tomatsalat med brombær

 

4 personer

400g blommetomater

60g bladselleri

2 avokadoer

1 håndfuld frisk persille

4 spsk. olivenolie

2 spsk. hvidvinseddike

Salt og peber

3 spsk. grøn pesto

60g valnødder

1 håndfuld brombær

 

Del tomaterne og snit bladselleri. Hak avokadoer i tern og persillen groft. Bland det hele sammen. Rør olie, eddike, salt og peber til en dressing og kom det over salaten. Pynt salaten med pesto, valnødder og brombær.

 

 

 

 

 

 

Alternativer