Nødder

 

Nødder

Nødder

Jeg læste for nylig en artikel i Alt For Damerne om nødder og deres gode egenskaber. Jeg synes at nødder er lækre og kan næsten lide alle nødder lige godt, men de gør forskellige ting for din krop. og visse nødder kan det bedre betale sig at spise frem for andre. Jeg vil prøve at give et indblik i de forskellige nødders egenskaber nedenfor.

pistacienødder

Pistacienødder: Indeholder en hel del kalorier (dog fra de gode monoumættede fedtsyrer) og mætter derfor også. Et jævnligt indtag hjælper med at holde styr på usund kolesterol i kroppen. Pistacienødder har et højt indhold af: E-vitamin (som siges at holde huden ung, da det mindsker cellernes ældningsproces) og flere B-vitaminer, som riboflavin som er godt for hår, hud og negle.

cashewnødder

Cashewnødder: Er nogle af de mest kalorieholdige nødder. Cashewnødder har et højt indhold af: Magnesium, som er godt mod for højt blodtryk, vigtigt for stofskiftet og musklerne.

mandler

Mandler: Indeholder flest E-vitaminer af alle nødder. Derudover har mandler et højt indhold af fibre, calcium og magnesium. Mandler har vist at kunne hjælpe til med at forhindre flere kræfttyper, heriblandt brystkræft. Mandler er gode at spise for at stabilisere blodsukkeret og holder dig mæt.

Pekannødder

 Pekannødder: Indeholder ikke mindre end 19 forskellige vitaminer og et særdeles højt E-vitamin indhold. Pekannødder fremmer det gode kolesterol og højner sundheden i blodårerne.

Paranødder

Paranødder: Er kulhydratfattig og har et meget højt indhold af selen (renser kroppen for kviksølv).

macademianødder

Macadamianødder: Har det højeste fedtindhold af alle nødder og det næstlaveste indhold af kulhydrat (det laveste har paranødder). Macadamianødder har et særligt højt indhold af B1-vitamin, som har betydning for vores nervesystem, fordøjelse, muskler og hjerte.

Peanuts

Peanuts: Da peanuts ikke er nødder, men en form for bønner, har de ikke alle nøddernes gode egenskaber. Peanuts har et højt indhold af Omega 6, hvor nødder er rigere på det sundere Omega 3. Peanuts skal betragtes som en snack, som ikke har særlig stor effekt på din sundhed.

hasselnødder

Hasselnødder: Indeholder en stor koncentration af kostfibre og et højt indhold af B-vitaminet Folat. Folat siges at være vigtig i bekæmpelsen af depression og forebyggelse af Alzheimer.

valnødder

Valnødder: Indeholder en  særligt høj koncentration af  Omega 3 og antioxidanter (bekæmper frie radikaler i kroppen).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *