Boller i karry

boller

4 personer

2 finthakkede løg

400g hakket kyllingekød

½ dl rasp

1 æg

1 tsk groft salt

1/4 tsk sort peber

2 spsk neutral olie

1 tsk. karrypulver

1 spsk hvedemel

1 dl vand

1 dåse kokosmælk

3 spsk mangochutney

½ bdt forårsløg

Vend ½ løg med kød, rasp, æg og salt til fars. Kværn sort peber i og saml farsen. Form kødboller på størrelse med golfbolde og læg dem tilside. Varm olien i en stor pande og steg løg ved middelvarme i 2 min, mens der røres. Drys med karry og steg yderligere et minut. Drys mel over og vend med løgene. Tilsæt vand, kokosmælk og mangochutney og rør sammen. Når det begynder at koge, lægges kødbollerne forsigtigt i, i lag. Læg låg på og lad retten simre i 15 min. Efter 5 min skubbes forsigtigt rundt på kødbollerne. Smag sovsen til med salt. Snit forårsløggene fint og drys over inden servering. Kan serveres med ris.

2 tanker om "Boller i karry"

  1. Tak for mad! Det var en god opskrift.
    Makant nemmere fremgangsmåde en “den gamle måde” hvor man koger bollerne og så laver sovsen, og sovsen er dejlig.

Skriv et svar til christelsunivers Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *