Kartoffel-Lasagne med chorizo

4 personer

3 bagekartofler

1 rødløg

2 fed hvidløg

1 rød peberfrugt

300g chorizo

½ tsk. chiliflager

½ tsk. røget paprika

1 håndfuld frisk oregano

2 dåser hakkede tomater

1½ dl. vand

250g mozzarella

100g friskrevet granapadano

1 potte frisk basilikum

Salt og friskkværnet peber

1 spsk. olie til stegning

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Kog dem i letsaltet vand i 5 minutter. Afdryp kartoffelskiverne. Skær chorizopølsen i tynde skiver. Pil og hak løg og hvidløg fint. Rens peberfrugten og skær den i mindre tern. Steg pølse, løg, hvidløg og peberfrugt i olie i en gryde, til chorizoen er brunet. Tilsæt hakkede tomater, paprika, oregano, chiliflager og vand og lad saucen simre i 15 minutter under låg. Krydr med salt og peber. Riv mozzarella i mindre stykker og bland med reven granapadano. Skær den øverste del af basilikumplanten (blade med lidt stik) og hak det groft. Tænd ovnen på 200 grader og smør et stort ovnfast fad med lidt olie. Fordel lidt af saucen i bunden og dæk med et lag kartoffelskiver. Læg et lag sauce ovenpå og fordel 1/3 af osteblandingen og 1/3 af de hakkede basilikumblade. Fortsæt på den måde og slut af med et lag ost på toppen. Bag lasagnen i cirka 30 minutter, til kartoffelskiverne er møre. Servér lasagnen og pynt med basilikum og mere reven ost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *