150g marcipan
150g sukker
3 æg
150g smør
75g hvedemel
1 tsk. stødt kanel
1 knivspids salt
Skal og saft af ½ økologisk appelsin
Smørcreme:
50g smør
150g flormelis
20g kakao
Saft af ½ økologisk appelsin
Pynt:
Chokoladekugler og guldstøv
1 lille brødform 10 x 25 cm
1 sprøjtepose stjernetyl
Riv skallen af ½ appelsin på den fine side af rivejernet og pres saften. Pisk alle ingredienser til selve kagen til den er sammenhængende. Beklæd brødformen med bagepapir og bag kagen i ovnen på 180 grader i ca. 35 minutter. Lad kagen køle af på en bagerist, mens smørcremen forberedes.
Pres saften af ½ appelsin og bland med smør, flormelis og kakao. Pisk cremen ved lav hastighed til den har samlet sig og pisk herefter ved høj hastighed til cremen er let og luftig.
Fyld smørcremen i en sprøjtepose og pynt kagen med rosetter af cremen. Drys til sidst med chokoladekugler og guldstøv. Kagen opbevares i køleskab til den skal serveres.