Tomatsalat med mozzarella

Tomatsalat

4 personer

10 tomater

2 store mozzarella kugler (gerne af bøffelmælk)

1 rødløg

Frisk basilikum

Olivenolie

Dijon sennep

Rødvinseddike

Skær tomater og mozzarella i skiver og læg dem skiftevis på et fad. Skær rødløg i tynde ringe og fordel på salaten. Fordel basilikumbladene på salaten.

Dressing:

Put 1 spsk. Dijon sennep i en skål og bland med en spsk. rødvinseddike. Herefter spædes op med olivenolie under konstant omrøring indtil man har den rette mængde dressing. Hæld dressingen over salaten.

Kødboller som i Sardinien

kødboller

4 personer

400g hakket kalvekød

200g brødkrumme uden kerner

1 håndfuld pinjekerner

1 fed hvidløg

Mælk

2 æg

Muskatnød

Salt og peber

Olivenolie til stegning

Tomatsauce:

1 ds. cherrytomater

2 spsk. olivenolie

2 fed hvidløg

1 chili

1 håndfuld frisk basilikum

Frikadeller:

Hak hvidløg og basilikum sammen. Brødkrumme gennemvædes med mælk. Overskudsmælken presses ud og brødkrumme blandes med kød, pinjekerner, æg og hakkede urter til en fars. Krydr med salt, peber og reven muskatnød og form til kødboller. Steg kødbollerne i cirka 10 minutter i en gryde.

Tomatsauce:

Hak hvidløg og chili og svits det i olie på panden uden at det tager farve. Tilsæt tomater og lidt salt. Lad det koge i cirka 5 minutter og tilsæt basilikumblade. Smag til med lidt ekstra salt. Server kødbollerne med tomatsaucen og lidt frisk basilikum.