Crumblecake med brombær og æble

Crumble

150g hvedemel

100g smør

100g sukker

2-3 æbler

125g brombær

Hvedemel, sukker og smør piskes til en ensartet masse og sættes til side. Brombær skylles og æbler skrælles og skæres i tynde både. Læg æbler i et smurt tærtefad og læg brombær ovenpå. Fordel crumble-blandingen ovenpå. Sæt kagen i ovnen ved 200 grader og indtil den er gylden. Servér med creme fraiche eller vaniljeis.

Kartoffelpizza med soltørrede oliven

Pizza

4 personer

Koldpresset jomfru olivenolie

3 løg

5-6 friske timiankviste

3-4 fed hvidløg

200g bagekartofler

100g blå ost, gerne gorgonzola

Lidt frisk eller tørret rosmarin

250g mozzarella

Flagesalt

Friskkværnet sort peber

Sorte soltørrede oliven

Pizzadej:

25g gær

½ spsk. flagesalt

2 dl. lunkent vand

200g hvedemel

200g durummel

Rør gær og salt ud i det lunkne vand til gæren er opløst. Tilsæt melet gradvist og ælt til dejen er elastisk. Lad dejen hvile i en halv times tid, mens fyldet laves.

Riv løgene fint. Skær kartoflerne i tynde skiver. Rul dejen ud og kom den i en 60×60 cm bradepande foret med bagepapir.

Fordel løg blandet med presset hvidløg og små stykker blå ost over pizzabunden. Læg kartoffelskiver oven på og drys med rosmarin, salt og friskkværnet peber. Riv mozzarellaost i stykker og fordel over kartoflerne sammen med de sorte oliven.

Bag pizzaen i ovnen ved 225 grader i 18-20 minutter eller til den er gylden og sprød.

 

Kylling med brombær og estragon

kylling

4 personer

1 kg nye kartofler

1 hel kylling

1 økologisk citron

3-4 spsk. olivenolie

Salt

300 g brombær

2 håndfulde frisk estragon

Skrub kartoflerne, halvér dem, dryp med lidt olivenolie og salt, og kom dem i et ovnfast fad.

Bag dem ved 220 grader i 10 minutter. Partér kyllingen i cirka 10 stykker.

Skær citronen i skiver og vend dem med kyllingestykker og kartofler. Dryp med lidt mere olie og salt og steg det hele i en varm ovn i 45-60 minutter.

Vend brombær og estragon forsigtigt med det hele og lad det varme med i 1 minuts tid.