Kartoffelsalat

ingredienser

4 personer

800 g små, nye, vaskede kartofler

1 bdt. snittede forårsløg

1 økologisk citron

2-3 spsk. olivenolie

1 lille håndfuld citrontimian

Salt og peber

2 dl. græsk yoghurt 10 %

100 g friske spinatblade

Skær kartoflerne midtover og snit løgene. Skær citronen i tynde skiver, og del dem i kvarte. Bland det hele med olie, timian, salt og peber. Fordel det på et par store stykker dobbelt stanniol og luk pakkerne. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter. Åbn forsigtigt pakkerne og mærk om kartoflerne er møre. Skyl og hak spinaten fint. Rør den i yoghurten og vend de lune kartofler i. Smag salaten til med salt og peber.

 

Laksefrikadeller

Fiskedeller

4 personer

400 g grofthakket laksefilet

125 g grofthakket sej, torsk eller lange

1 æggehvide

1 spsk. majsstivelse

Salt og peber

1 håndfuld skyllet, hakket citrontimian

Lidt fintrevet citronskal

1/2 -1 dl fløde 9 %

Olie til stegning

Rør de to slags fisk med æg, majsstivelse, krydderier, citronskal og fløde til en fin konsistens. Steg frikadellerne gyldne i olie på panden.

 

Krydrede oksekødsboller

Krydrede oksekødsboller

4 personer

500 g magert hakket oksekød

2 spsk. hvedemel

1 æg

1-2 pressede fed hvidløg

2-3 tsk. krydderiblanding

Salt og peber

2 spsk. koldt vand

Bland alle delene til farsen, og rør den godt sammen. Det skal være en fast fars. Form med våde hænder, runde kødboller og sæt dem på en smurt bageplade eller smurt alufolie. Pensl overfladen med lidt olie og steg dem under grillen i ovnen ca. 8-10 minutter. Vend dem halvvejs.

Græske kartofler

Græske

4 personer

4 bagekartofler

Lidt olivenolie

2 fed hakkede hvidløg

Salt

1 rød peberfrugt i både

150 g feta

1/2 bdt. bredbladet persille

Skrub kartoflerne og skær dem i både, og vend med olie, hvidløg og salt. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade og steg dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 20 minutter. Kom peberfrugten ved og lad det hele stege yderligere 10-15 minutter, eller til kartoflerne er møre. Vend de varme grøntsager med smuldret feta  og hakket persille og server.

Courgette frikadeller

grønne deller

4 personer

1 bøtte ricotta

2 æg

75 g fuldkornsspeltmel

2 groftrevne courgetter

50 g ærter

2 fed knust hvidløg

Salt og peber

3 spsk. friskhakket mynte

Olie til stegning

Pisk ricotta, æg og mel sammen. Riv courgetterne groft og knug dem fri for væde, før de blandes i dejen sammen med ærter, hvidløg, krydderier og mynte. Varm olien i en stor pande, læg store skefulde af dejen i panden og steg dellerne gyldne og sprøde på begge sider.

Lakridsis med lakrids tuiles

Lakridsis

Ca. 1 liter is

4 økologiske æggeblommer

125 g sukker

3 tsk. raw-lakridspulver(Urtekram)

1/2 l piskefløde

2 spsk. lakridssirup(Urtekram)

1 liters rugbrødsform

Lakrids tuiles:

ca. 10 stk.

50 g flormelis

50 g blødt smør

50 g hvedemel

Ca. 1 bæger pasteuriserede æggehvider

Pynt:

Lakridspulver

Pisk æggeblommerne med sukker til en luftig masse. Vend lakridspulver i. Pisk fløden stiv, og vend den i æggeblommerne. Hæld isen i formen, og kom den i fryseren. Rør i isen med en dejskraber hvert 20. minut, til den begynder at sætte sig. Kom lakridssirup i, sidste gang du vender isen. Frys den færdig i minimum 4 timer.

Rør flormelis med det bløde smør. Tilsæt hvedemelet og vend forsigtigt æggehviden i lidt efter lidt, til dejen er glat og lidt tyk. Smør dejen ud i helt tynde cirkler på bagepapir med en paletkniv. Drys med lakridspulver. Bag kagerne midt i ovnen ved 165 grader i 2-4 minutter. Tag de bagte kager forsigtigt ud og rul dem over en kagerulle. Afkøl helt og servér dem til isen.

 

Tomattærte

Tomattærte

1 stor tærte

150 g groft majsmel

100 g hvedemel

1 knsp salt

3/4 dl koldt vand

Fyld:

4 store æg

2 dl mælk

100 g blød gedeost

16 cherrytomater

Timian, rosmarin eller lavendel

Halver og læg tomaterne på en plade med bagepapir med snitfladen opad. Drys med salt og peber og bag dem ved 180 grader i 1/2 time.

Kom majs- og hvedemel og salt i en skål med smør og rør til det er blandet godt sammen. Tilsæt vandet lidt af gangen under omrøring, til dejen er blød og smidig. Ælt dejen med en smule hvedemel og rul den ud og beklæd den smurte tærteform med dejen.

Pisk æg, mælk og gedeost med salt, peber og lidt lavendel, timian eller rosmarin.

Fordel fyldet i tærteformen, læg tomaterne oveni og bag tærten ved 200 grader i 25-30  minutter, til den er sprød og gylden. Kan serveres med grøn salat.

Hindbærcheesecake med ribsgelé

Cheesecake

8-10 personer

Kiksebund:

250 g Digestivekiks

125 g smør

1 tsk. stødt kanel

Flødeostcreme:

3 blade husblas

400 g flødeost naturel

100 g flormelis

1 usprøjtet limefrugt

2½ dl piskefløde

Pynt:

400 g friske hindbær

1 glas ribsgelé

Kiksebund:

Tænd ovnen på 175 grader. Læg kiksene i en frysepose og knus dem. Det er vigtigt at kiksene er næsten pulveriserede. Smelt for svag varme, smørret og rør det sammen med kiks og kanel. Tryk kiksemassen ud i bunden på springformen. Sørg for at især kanten er lige. Bag kiksebunden i 10 min. Lad den køle helt af i formen.

Ostecreme:

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min. Pisk flødeost, flormelis og 2 tsk. fintrevet limeskal sammen i en stor skål. Pisk, i en anden skål, fløden til blødt flødeskum. Smelt i en lille gryde ved meget svag varme, den udblødte husblas med det vand som hænger ved. Rør 4-5 spsk. flødeskum med den smeltede husblas. Vend resten af flødeskummet med flødeostecremen. Vend til sidst husblas-flødeblandingen hurtigt sammen med flødeostecremen. Fordel cremen på kiksebunden i springformen, og vip springformen i forskellige retninger, så overfladen bliver glat.

Stil cheesecaken på køl i mindst 2 timer eller længere, så flødeostecremen stivner.

Smelt ribsgeléen ved svag varme. Den skal kun lige smelte. Hæld ribsgeléen ud på den stivnede cheesecake, og drej formen rundt, så geléen fordeles jævnt. Sæt hurtigt hindbærrene tæt sammen, inden geléen stivner.

 

Blåbærmazarin med mørk chokolade

Blåbærmazarin

8-10 personer

200 g  revet marcipan

200 g sukker

200 g smør

4 æg

100 g mel

125 g hakket mørk chokolade (70%)

150 g blåbær

Pisk marcipan og sukker sammen og tilsæt smør lidt ad gangen under piskning. Pisk derefter æggene i et ad gangen.

Vend melet i og tilsæt den hakkede chokolade og blåbærrene.

Hæld dejen i en springform på ca. 23 cm i diameter, foret med bagepapir. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i 45-50 min.

Servér kagen afkølet med vaniljecreme (Se under tilbehør).

 

 

Chokolade-/bananmuffins

 

Bananmuffins

12-18 muffins

2 store æg

150 g sukker

200 g mel

1 tsk. vaniljesukker

2 tsk. bagepulver

125 g smør

2 meget modne bananer

150 g bitter mørk chokolade

Bland mel med bagepulver i en skål. Mos bananer, smelt smør og hak chokoladen groft. Pisk æggene med vaniljesukker og sukker til en lys og luftig masse. Bland det smeltede smør heri. Vend melet i og slut af med hakket chokolade og mosede bananer.

Put dejen i muffin forme og sæt dem i en forvarmet ovn ved 200 grader. Bag til de er gyldne i 15-20 minutter.