Æblefrikadeller

Æble

 

4 personer

500g hakket svinekød

1 æg

1 revet æble

150g feta

1 bdt. frisk timian, finthakket

2-3 spsk. rugmel

Salt og peber

 

Bland alle ingredienserne til kødfars. Form frikadellerne og steg dem i lidt olie på en pande i ca. 2 minutter på hver side. Læg frikadellerne i et ovnfast fad og bag dem færdigt i ovnen ved 200o i ca. 15 minutter. Servér med sprød forårssalat.

 

 

Quiche Lorraine

Quiche

 

4 personer

Dej:

175g hvedemel

85g smør

1 nip salt

1 æggeblomme

1-2 spsk. koldt vand

 

Fyld:

200g bacon

1-2 spsk. fintrevet emmentaler

3 store æg

2 dl fløde

Revet muskatnød

Lidt salt og hvid peber

 

Skær smørret i små stykker og smuldr i melet. Saml dejen med æggeblommen og vand. Ælt dejen hurtigt sammen, pak den i film og læg i køleskab mens fyldet tilberedes. Rist bacon på en tør pande og læg på køkkenrulle, så meget af fedtet suges op. Skær champignon i skiver og rist i lidt olie på panden. Smør en tærteform med smør og fold dejen ud heri. Prik med en gaffel of forbag bunden i ovnen ved 200o i ca. 12 minutter, til den er gylden. Pisk æg og fløde sammen med en gaffel og kom ost, muskatnød og salt og peber i. Bland bacon og champignon i. Tag bunden ud af ovnen og hæld fyldet i. Tærten bages videre i ovnen til den er fast og gylden på overfladen.

 

Quiche med champignon og bacon

Quiche

 

4 personer

Dej:

175g hvedemel

85g smør

1 nip salt

1 æggeblomme

1-2 spsk. koldt vand

 

Fyld:

200g bacon

1-2 spsk. fintrevet emmentaler

3 store æg

2 dl fløde

Revet muskatnød

150g markchampignon

Lidt salt og hvid peber

 

Skær smørret i små stykker og smuldr i melet. Saml dejen med æggeblommen og vand. Ælt dejen hurtigt sammen, pak den i film og læg i køleskab mens fyldet tilberedes. Rist bacon på en tør pande og læg på køkkenrulle, så meget af fedtet suges op. Skær champignon i skiver og rist i lidt olie på panden. Smør en tærteform med smør og fold dejen ud heri. Prik med en gaffel of forbag bunden i ovnen ved 200i ca. 12 minutter, til den er gylden. Pisk æg og fløde sammen med en gaffel og kom ost, muskatnød og salt og peber i. Bland bacon og champignon i. Tag bunden ud af ovnen og hæld fyldet i. Tærten bages videre i ovnen til den er fast og gylden på overfladen.

Tyrkiske frikadeller

 Tyrkiske

4 personer

400g hakket kalv-/flæsk

1 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. røget paprika

1-2 fed presset hvidløg

1/4 dl hakket mynte

Salt og peber

 

Rør kødet med spidskommen, paprika, hvidløg, mynte, salt og peber. Form farsen til 24 små frikadeller, og læg dem på en bageplade og steg dem i ovnen ca. 10 minutter ved 225o varmluft. Sæt frikadellerne på spyd inden servering.

 

Tortilla med nye kartofler, mozzarella og chorizo

Tortilla

 

4 personer

2 spsk. olivenolie

600g kogte, skrabede nye kartofler i tern

2 fed pressede hvidløg

100g chorizo

10 æg

1 håndfuld hakket bredbladet persille

125g mozzarella i tern

Salt og peber

 

Varm olien godt op på en pande og svits kartofler og hvidløg i 4-5 min. Skær chorizopølsen i mindre tern og lad dem svitse med i 3-4 min. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen. Rør persille, mozzarella, salt og peber med og hæld det over kartoffelblandingen på panden. Lad tortillaen stege ved medium varme i ca. 6 minutter, hvorefter den bages færdig i ovnen ved 180o i ca. 10 minutter eller til æggemassen har sat sig.

 

Svampepizza med bacon

Kantarelpizza

 

125g bacon i skiver

200g kantareller eller andre svampe

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

blade fra 2 kviste frisk oregano

1½ dl creme fraiche

3 spsk. fintrevet parmesan eller Grana Padana

Salt og peber

1 tsk. dijonsennep

1 dl Grana Padana flager

 

Bacon skæres i mindre stykker og steges på panden. Kantarellerne renses for jord og steges nogle minutter og krydres med salt, peber og frisk oregano. Creme fraiche røres med revet ost, salt, peber og dijonsennep. Smør creme fraiche blandingen på bunden i et tyndt lag og kom kantareller og bacon på. Krydr med salt og ekstra oregano. Bag pizzaen ved 225o i 10-15 min. Ved servering kommes ekstra osteflager på pizzaen.

 

Stegt asiatisk spidskål

 Asiatisk stegt

4 personer

500g spidskål

2 røde peberfrugter

1 rød chili

1 bdt. forårsløg

2 spsk. smagsneutral olie

400g oksekød i strimler

1 spsk. friskreven ingefær

2 fed hvidløg

½ dl sojasauce

2 tsk. fiskesauce

Saft af 1 lime

½ dl grøntsagsbouillon

 

Halver kålen og fjern de yderste blade og stokken. Skær kålen i tynde strimler og snit peberfrugter. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Snit forårsløg. Varm halvdelen af olien på en pande. Den skal være rygende varm. Brun kødet hurtigt på alle sider. Tag kødet op og varm resten af olien. Steg kål og peberfrugter ved høj varme til det får farve. Tilsæt kød, chili, presset hvidløg og ingefær. Hæld sojasauce, fiskesauce og limesaft på panden sammen med ½ dl vand og giv et hurtigt opkog. Tag panden af varmen. Drys med finthakket forårsløg og servér med brune ris.

Spaghetti med tomat-/chilisauce

Spaghetti

 

4 personer

160g pancetta eller bacon

2 dl tør hvidvin

2 løg

3-4 fed hvidløg

1 spsk. olivenolie

1 hel finthakket chili

2 ds. cherrytomater

Salt og peber

240g fuldkornspasta eller spaghetti

Grana Pandana ost i flager

 

Skær Pancetta/bacon i tern og steg dem let gyldne og læg dem på køkkenrulle, så meget af fedtet suges væk. Skær løg i tern og hvidløg i tynde skiver. Steg løgene i olivenolie uden at de tager farve. Kom bacon og chili ved, derefter hvidvin og tomat. Krydr med salt og peber. Lad saucen simre, mens pastaen koges al dente. Bland sauce og pasta og drys med ost i flager.

 

Sommerbolognese

Sommerbolognese

 

4 personer

1 hakket løg

1 reven gulerod

3 hakkede fed hvidløg

3 stilke fintskåret bladselleri

Olie til stegning

300g hakket oksekød

2 spsk. tomatpuré

500g hakkede modne tomater

2 dl vand

Salt og peber

1/4 tsk. sukker

1 bdt. grofthakket frisk basilikum

 

150g grov spaghetti

salt

100g rucolasalat eller brøndkarse

Fintrevet ost

 

Sautér løg, gulerod, hvidløg og bladselleri i varm olie i en stor gryde. Varm godt igennem, uden at grøntsagerne mister deres bid. Kom kød ved og lad det brune. Tilsæt tomatpuré og hakkede tomater, vand, salt og peber og sukker. Lad retten simre i 30 minutter og rør jævnligt. Tilsæt den friske basilikum og lad det simre yderligere 10 minutter og smag til. Kog spaghettien som anvist på pakken. Servér spaghettien med kødsauce, toppet med rucolasalat og parmasan ost.

Skinkepizza med mozzarella og rucolasalat

Skinkepizza

 

3-4 personer

1 portion grov pizza dej (se under brød)

4-5 spsk. god tomatsauce

100g revet ost

2 hele mozzarellakugler i skiver

100g god skinke (Serrano – eller Parma)

1 finthakket chili

Lidt frisk oregano

½ bakke rucolasalat

 

Bred pizzadejen ud på et stykke bagepapir og smør bunden med tomatsauce og drys med reven ost. Bag pizzaen ved 225o i 5-7 minutter, til osten er gylden. Kom skivet mozzarella på, sammen med skinken og bag pizzaen i yderligere 5 minutter. Tag pizzaen ud af ovnen og kom hakket chili og frisk oregano på. Drys med rucolasalat og servér.