Kategoriarkiv: Tanker

Nytårsmiddag 2014

nytår

Årets sidste dag og der er store forventninger til middagen også hos mig selv. Selvfølgelig er middagssammensætningen planlagt for noget tid siden og jeg synes selv, at det er en fantastisk middag, som jeg skal lave senere. Vi går ikke specielt meget op i selve nytårsaften, men maden er vigtig.

Det har været et år med udfordringer, især følelsesmæssige. Men det har også været et år, hvor mine opskrifter er blevet brugt en masse af jer. Der er en masse faste brugere og der er kommet en del flere til og det er helt fantastisk. Jeg vil gerne takke jer for at bruge opskrifterne på Christels Univers og komme med tilbagemeldinger og det er fantastisk, når I spørger mig til råd, når I skal have nye input. TAK FOR DET! Uden jer ville jeg ikke bruge al den tid på siden, som jeg gør.

Og nu til maden…..

Jeg ved godt at de fleste (forhåbentlig) har planlagt og indkøbt til nytårsmiddagen, men her er hvad vi selv skal spise i aften.

Forret: Grillede østers

Grillede østers

Hovedret: Surf’n Turf

Surf'n Turf

Dessert: Tiramisu

tiramisu

Til kl. 24.00

Kransekage

Opskrifterne vil blive lagt op efter nytår, da de egner sig godt til andre festlige lejligheder også. Opskriften på kransekage ligger her allerede.

I ønskes alle et fantastisk og lykkebringende nytår og jeg håber at vi ses igen i 2015.

tivoli

Vanilje skyr

Cheasy

Det er ingen hemmelighed at det er godt at få protein til alle måltider, også om morgenen. Jeg har dog lidt svært ved at spise kød eller fisk til morgenmad og derfor er det skønt at der findes andre alternativer.

Skyr  [skɪːr] er et islandsk surmælksprodukt med højt indhold af protein og lavt fedtindhold.

Det specielle ved skyr er den særlige mælkesyrekultur, meget lavt fedtindhold (ca. 0,2 %) og højt proteinindhold (11 %).

Da skyr er et surmælksprodukt, smager det surt. Og almindeligt skyr er også godt, i sær om morgenen med frugt, men det er stadig lidt surt, hvis ikke man tilsætter noget sødemiddel. Det kan eventuelt være sukker eller sirup, men det betyder også en del kalorier. Men skyr findes i en variant med vanilje og den er helt fantastisk og ikke med flere kalorier end almindelig skyr. Jeg bruger skyr til mange ting, lige fra morgenmad til dressinger. Men skyr med vanilje er specielt god til at spise om morgenen med ristede hasselnødder og bær eller i smoothies med bær og syrlig ufiltreret æblejuice. I flere af mine smoothies vil I bemærke at jeg bruger skyr og jeg vil skrive om det er almindelig skyr eller skyr med vanilje.

 

Sund november

038

I forbindelse med min mors dødsfald 1.oktober 2014 fik jeg lidt følelsen af, at alt kunne være lige meget. Jeg har altid været den kontrollerende type, hvad alt angår. Men når man oplever at noget gør ondt…virkelig ondt, kan man godt få følelsen af, at det man går op i, kan være fuldstændig lige meget. Kender du det?

Det er pludselig lige meget om man for et år siden holdt op med at ryge, eller at man var inde i en god rytme med at træne 4-5 gange om ugen eller at man fokuserede på sund kost. Smerten er så stor, at det andet mister sin betydning…TOTALT!

Men pludselig springer boblen og man opdager, at livet er gået videre og man har taget 6 kilo på og ligner noget der er løgn! Kan man acceptere det og vil man leve på den måde i sin sorg. Ville min mor have syntes godt om det…….NEJ, gu’ ville hun ej!

Derfor besluttede jeg mig for cirka 3 uger siden for, at det skulle være slut med at være ligeglad. Jeg har trods alt også min familie at tænke på….og mig selv.

Jeg elsker at lave mad. og gerne sund mad og jeg elsker at træne. Jeg er måske lidt en junkie, når først jeg kommer i gang. Jeg har svært ved at begrænse det. Man kan jo ikke bo i Fitness.dk eller kan man?

Jeg besluttede mig for, at det skulle være slut med al den selvmedlidenhed. Det er okay at være ked af det og det tillader jeg også mig selv at være. Men det er ikke okay at være ligeglad!

Jeg abonnerer på I form og de havde en artikel om et sundt forløb, hvor man spiser 5 måltider dagligt af 250 kalorier, altså 1.250 kalorier dagligt. I form er, efter min mening, brandgode til at lave lækre retter. Jeg har efter min første fødsel, tabt 32 kg med I Forms sundhedskur i 13 uger. Jeg er stor fan og tror på det!

Jeg gik som sagt i gang med “sundhedskuren” for 2½ uge siden og havde egentlig bare planer om at se om det virkede. Nu efter 2½ uge har jeg tabt 3 kilo, selvom det ikke er det vigtigste. Jeg har på det bredeste sted, rundt om livet, tabt 7 cm. Det er altså ret meget!

Jeg har derfor besluttet mig for at fortsætte nogen tid endnu….hvor længe ved jeg ikke helt.

Det jeg har fået ud af denne “sundhedskur”, er selvfølgelig færre centimeter, men også en forståelse for fordelingen mellem protein, kulhydrat og fedt. Og derudover får man også en forståelse for, hvor meget det er nødvendigt at spise. Jeg spiser generelt alt for meget!

Jeg vil rigtig gerne dele de gode opskrifter med jer og jeg har lagt nogle op på hjemmesiden. Flere af dem er lavet lidt om og nogle er som de var oprindeligt.

Alle de opskrifter som er ekstra sunde er markeret med en stjerne * og jeg håber at I vil få ligeså meget glæde af dem, som jeg har.